BilligeSpil.me – endnu et affiliate-projekt

17. maj 2012 af

I samarbejde med min partner i NuvoMedia samt en god kammerat ved navn Emil Schmidt, er jeg i øjeblikket igang med at udvikle et affiliate-website, hvorpå der vil blive påfyldt flere tusinde spil samt blogindlæg og nyheder om gaming-verdenen.

Grunden til opstarten af dette projekt er hovedsageligt fordi både Mathias og jeg ønsker en bredere viden indenfor affiliate marketing. Det bliver også muligt for os at teste forskellige markedsføringsstrategier på dette website. Blandt andet brygger vi i øvrigt på nogle forskellige strategier i søgemaskinerne – både kortsigtede og langsigtede.

Projektet hedder BilligeSpil.me, hvilket faktisk er et ganske udemærket domæne. I øjeblikket er der ikke rigtigt bygget andet end menustrukturen og forsiden, men der vil naturligvis blive påfyldt spandevis af indhold, når vi har lagt vores strategi og lavet en gennemgående søgeordsanalyse.

Jeg glæder mig bestemt til at arbejde mere seriøst med affiliate marketing, idet det længe har tiltalt mig at have en passiv indtægt ved siden af NuvoMedia. Jeg har tanker om at opbygge et stort netværk af affiliate-websites, der bliver bygget i samarbejde med andre, der så vil modtage lidt mere af kagen end mig, hvilket giver mig mere frihed til at arbejde med kundernes projekter hos NuvoMedia.

I dette tilfælde er aftalen, at jeg skal arbejde med billige spil til playstation imens de andre kategorier bliver fordelt til de andre parter i projektet.

En frisk start!

3. marts 2012 af

Goddag. Hvis du har besøgt min hjemmeside førhen, så vil du højst sandsynligt observere at jeg har lavet en mindre omrokering. Jeg er nu tilbage på min foretrukne bloggingplatform, WordPress.

Jeg vil bruge mit første indlæg til at præsentere mig selv, mit arbejde og mit setup (herunder både hardware og software). Allerede nu vil jeg, til nye besøgende, gerne understrege, at jeg er en nørd.

Hvem er Nicolai Busekist Ohlsen?

Jeg er en passionsfyldt og minimalisme-elskende web designer og frontend udvikler fra det dystre sønderjylland. Jeg elsker at være innovativ og nyskabende, hvilket også er den primære grund til, at jeg i september 2011 stiftede det kreative web bureau NuvoMedia.

Jeg sætter en dyd i skabe minimalistiske og brugervenlige hjemmesider og har et meget spontant, entusiastisk, fordybende og målbevidst sind. Min filosofi er at en hjemmeside skal være minimalistisk, brugervenlig og naturligvis tilpasset til den pågældende branche.

Jeg ønsker konstant at udvide sin horrisont og mine egenskaber indenfor det bredde område, webdesign og webudvikling, så derfor ses jeg også tit stirre stift ind i skærmen på min højtelskede Kindle, der er fyldt med bøger som Hardboiled Web Design af Andy Clarke, Sexy Web Design af Elliot Jay Stocks, Responsive Web Design af Ethan Marcotte og mange flere.

Hvad er NuvoMedia?

NuvoMedia er my love, min passion og mit arbejde. Min store passion er hjemmeside udvikling, hvilket også er NuvoMedia’s klare kernekompetence. Jeg driver NuvoMedia sammen med min gode kammerat Hr. Mathias Berg, der til dagligt står for salg og markedsføring.

Til dagligt er både mig og Mathias er finde på Kløvervænget 26, hvor vi har fået os et lille kontor på små 12,3 kvadratmeter. I dette lille lokale bliver der brygget masser af kode i Espresso og skubbet maser af pixels i Photoshop.

Vi er et web bureau, der sætter en ære i at skabe gode webløsninger med lækkert og funktionelt design. Alt vores arbejde bliver lavet med følgende citat i baghovedet: simplicity is the ultimate sophistication.

Hvilket hardware benytter du dig af?

Som sagt, så er jeg en kæmpe nørd hvilket også afspejler sig i mit grej. På kontoret benytter jeg mig af et Apple Cinema Display sammen med min high-end MacBook Air fra 2011.

Sammen med mit Apple Cinema Display benytter jeg mig et Apple Wired Keyboard samt en Apple Magic Mouse. Hvis du i øvrigt ikke har observeret det, så er jeg stor fan af Apples produkter.

Da jeg også er stor musik-fan, ejer jeg naturligvis også et par Bose AE2i. Dette headset har været et af mine absolute bedst køb, da jeg er langt mere produktiv, hvis jeg kan lukke mig selv inde med noget elektronisk musik.

Derhjemme benytter jeg mig af en 21,5″ tommer iMac, men det er yderst sjældent at den bliver brugt, da det meste af min tid bliver tilbragt på kontoret. Hvis jeg lige har behov for at tjekke mails eller Twitter, så benytter jeg mig typisk af min iPad.

Hvilket software benytter du dig af?

Lige siden jeg flyttede fra Windows til Mac, har jeg benytter mig af Espresso til frontend udvikling og TextMate til backend udvikling. Da mit primære fokus er frontend udvikling, er det naturligvis Espresso, der er mest åben.

Jeg bruger også rigtig meget af min tid i Photoshop, der bliver brugt til at designe alt lige fra tryksager til hjemmesider. Somme tider udfolder jeg også mine kreative evner og kreere noget abstrakt.

Jeg har naturligvis alle moderne browsere installeret på min Mac, men Chrome er klart min foretrukne browser. Når jeg tester mine websites bruger jeg VMWare til at teste i Internet Explorer.

Da mig og min kompagnon deler rigtig mange filer internet i NuvoMedia, så er vi begge to storforbrugere af Dropbox, og hvis vi har brug for at kommunikere med hinanden, så er det ofte Skype valget falder på.